Smykker til mænd har tidligere levet lidt af en skyggetilværelse, hvilket hovedsageligt skyldes tidligere tiders designs. Meget har dog ændret sig, og de seneste år er smykker til mænd vendt tilbage, og taget familien med sig. For smykker til mænd er nemlig meget mere end guldhalskæder og ure, og er faktisk en perfekt gaveidé til manden der har alt. Læs videre her.

Moderne smykker udtrykker ens personlighed – også til mænd

Når du skal vælge moderne smykker som gave til en mand, så er der visse regler du skal have i baghovedet. For det første er spillereglerne en smule mere begrænsede, når det handler om smykker til mænd. En af de vigtigste tommelfingerregler er, at  det skal være mere enkelt og diskret end f.eks. mange smykker til kvinder. Dette skyldes, at for meget guld og glimmer hurtigt kan komme til at se temmelig vulgært ud (medmindre man er verdensberømt rapper selvfølgelig, og selv der er dette ikke et look alle vil syntes lige godt om). Vær derfor forsigtig, når du vælger smykker til en mand, idet smykker jo netop udtrykker hans personlighed. Desuden er der også en hårfin grænse mellem det elegante og vulgære, som kan være vanskelig at holde styr på. Derfor får du nu en smule hjælp i det følgende med et par bud på den perfekte smykkegave til selv den mest modebevidtse mand.

Armbåndet

Første bud på moderne smykker til manden, der har alt er det gode gammeldags armbånd. Et armbånd er virkelig en balancegang mellem det vulgære og det elegante; man kan nemlig hurtigt komme til at ligne noget fra en billig mafiafilm . Dog bør du ikke lade dig afskrække af dette, for et armbånd i et enkelt design kan virkelig være et smukt accessory på håndleddet, og komplementerer f.eks. et flot ur perfekt. Du skal blot sørge for, at der kun anvendes et armbånd af gangen.

Signetringen – personlighed på ringefingeren

En lidt anderledes smykkegave er den klassiske signetring. Denne type smykke oser af klassisk stil, og er desuden også en særdeles personlig gave til manden der har alt. Denne elegante type ring adskiller sig ved, at man kan få indgraveret noget personligt, såsom initialer, familiens våbenskjold, et personligt logo eller måske noget der udtrykker ens følelser overfor modtageren.

Manchetknapper til et elegant og eksklusivt look

En anden altid klassisk gaveidé er et flot sæt manchetknapper til hans hvide skjorte. Et par elegante manchetknapper betragtes faktisk også som moderne smykker, og er et fantastisk supplement til formel beklædning til næsten enhver lejlighed (bryllup, barnedåb, jubilæer osv.). Manchetknapper er diskrete, elegante og udvalget er i dag kæmpestort, hvilket simpelthen gør dem til den perfekte gave til enhver stilbevidst mand.

Halskæden anno 2019

Sidst men ikke mindst finder man den klassiske halskæde. Halskæder til mænd har lidt af et dårligt ry, hvilket faktisk er uretfærdigt. For halskæder er mere end en halvfemser lædersnøre med en thorshammer eller som supplement til halvfjerdser velour badekåben. En flot underspillet halskæde er nemlig en fantastisk tilbehør, og passer perfekt til et par jeans og en hvid t-shirt, såvel som jakkesættet. Dog vil en god tommelfingerregel være, at man vælger en tynd halskæde i f.eks. sølv, så man ikke får en ”Boogie Nights”associationer med sin halskæde.

Giv os din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *