En rigtig mand kan finde ud af at beskytte sig selv og sin partner. Derfor bør du altid huske at have kondomer i lommen – især når du tager i byen.

Et kondom er dog ikke helt så simpelt, som mange går rundt og tror. Derfor kan du her blive klogere på dette præventionsmiddel og det ansvar, du bør tage.

Det er dit eget ansvar

Selvom en kvinde siger, at hun er på P-piller eller lignende, er det dit eget ansvar at beskytte dig selv og hende mod uønsket graviditet. Derfor bør du altid anvende et kondom.

Husk også, at P-piller ikke beskytter mod kønssygdomme, og derfor er det altid en god ide at anvende et kondom, så I begge kan være beskyttede mod både graviditet og sygdomme.

Kønssygdomme rammer rigtig mange danskere hvert eneste år, og selvom mange af dem ikke medfører varige mén, er det stadig essentielt at beskytte sig.

I forlængelse af dette er det også vigtigt, at du tager ansvar for at blive tjekket for kønssygdomme regelmæssigt, dette bør du især gøre, hvis du har flere partnere. Hvis en kønssygdom ikke bliver opdaget i tide, kan den sprede sig til mange forskellige mennesker, og en kønssygdom, der ikke bliver opdaget, kan have store konsekvenser for den ramte.

Har du fundet de perfekte kondomer til netop dig?

Hvis du synes, at det er træls at bruge kondom, handler det måske om, at du ikke har fundet de kondomer, der er perfekte for dig.

Du bør uden tvivl undersøge markedet, der er nemlig en masse forskellige slags, du kan vælge imellem. Det vigtigste, når du køber kondomer, er, at du finder et, der passer. Det kan have konsekvenser, hvis du vælger et kondom, der er enten for småt eller for stort.

Du ved aldrig, hvornår du får brug for beskyttelse

Selvom du ikke regner med, at du skal have sex, er det stadig en god ide at bære et kondom på dig. Derfor bør du altid gøre det til vane at have et med – just in case.

Selvom det ikke er spor sexet at have et kondom i sin pung, kan det være nødvendigt. Og det er jo træls at blive afvist blot fordi, du ikke har medbragt den rette beskyttelse.

Til disse lejligheder bør du altid medbringe beskyttelse:

  • Rejser
  • Fester
  • Festivaler

Husk, at det er dit eget ansvar som mand.

Husk på kvindens behov, når du køber kondomer

Du bør dog ikke kun tænke på dig selv og den rette størrelse, når du skal købe beskyttelse. Du kan med stor fordel også tænke på kvindens behov – det kan nemlig sagtens betale sig at købe den rigtige variant.

Hvis du gerne vil give hende en god oplevelse, kan kondomer faktisk være meget behjælpelige. Du kan for eksempel købe bedøvende kondomer, der hjælper dig med at holde længere tid i sengen. Herudover kan du købe rillede eller knoppede kondomer, som stimulerer kvinden på en anderledes måde.

Giv os din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *