Julen nærmer sig med hastige skidt. Butikkerne bugner allerede af julegodter og æbleskiver, og byernes gader fyldes af julelys og hyggelig stemning. Men med den dejlige juletid følger også en masse gaveindkøb og stress og jag. Der er meget, der skal handles og det kan tage lang tid at beslutte sig for, hvilke gaver der skal ligge under træet. Når man skal finde de perfekte julegaver, må man starte med at høre familiens juleønsker.

Giv noget du selv har lyst til at modtage

Man skal selvfølgelig ikke give gaver, kun fordi det er noget man selv vil have. Slet ikke hvis man giver dem til sin partner. Men når man står og kigger listerne af juleønsker igennem, så kan det være en god ide at vælge de juleønsker, som man selv kunne have lyst til at modtage. Det gør at gaven får endnu mere værdi for modtageren, fordi den vil minde ham eller hende om hvem de har fået gaven fra. Det viser, at man har taget sig tid og tænkt over hvilken gave, man helst ville give i stedet for, at man bare valgte det, der stod øverst på listen.

Giv med hjertet og ikke med pengepungen

Er pengene små så lav noget selv. Husk at det er vigtigere at du giver med hjertet end med pengepungen. Kan du hækle, tegne, strikke eller bygge så er det oplagt at give noget hjemmelavet. Er man ikke helt så kreativ og kunstnerisk, kan man også lave en quiz som modtageren kan få glæde af, næste gang han eller hun skal til fest. Et populært bud på juleønsker er desuden oplevelsesgaver. Den mulighed er især rigtig smart, hvis december-økonomien er lidt presset. Man laver bare et hjemmelavet gavekort til oplevelsen, og så kan man vente med, at skulle punge ud indtil gavekortet bliver indløst.

De usagte juleønsker

Hvis man vil være særligt sej og opfylde juleønsker, der ikke står på ønskesedlen, har man en svær opgave foran sig. Men af og til er det rart at kunne give en gave, der overrasker. Især hvis det er gaven til ens partner. Mange har helt særlige juleønsker til deres partnere, men de er ikke altid helt til at gennemskue. Så kan det være en god ide at tænke tilbage over året og prøve at huske, om han eller hun har udpeget noget bestemt på en indkøbstur eller fra en reklame i fjernsynet. Hvis man kan komme i tanker om noget bestemt, så er en rejse eller en romantisk tur for to en sikker vinder.

De ældres juleønsker

De ældre i familien kan være svære at finde gaver til. Ofte ønsker de sig ikke rigtig noget, men man kan heller ikke holde ud, at de ikke får noget at pakke ud. En god ide er at give noget, der minder dem om deres familie. Man kan fx give fotografier, som er blevet taget i løbet af året, eller måske endda lave en vægkalender bestående af billeder af familiemedlemmerne. Bedsteforældre bliver også meget glade for oplevelser, især med deres børnebørn. Man kan invitere bedsteforældrene med i teateret, på museum, i zoo eller med på cafe.

Giv os din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *