Har du også en af de fædre, som aldrig rigtig ønsker sig noget? Bare rolig, du er ikke alene. Mange oplever denne frustration både til jul og til fødselsdage. Og når man så ovenikøbet skal finde en farsdagsgave, så bliver det endnu sværere.
Tag derfor dette råd: Stop med at spørge efter ønsker.
Du ved selv, hvad din far godt kan lide – og det bør du udnytte. Her får du noget inspiration til, hvordan du kan få noget kvalitetstid med din far ved at arrangere en aktiv farsdag. Når alt kommer til alt, er kvalitetstid mellem forælder og barn jo den bedste farsdagsgave, man kan få.

Tag ud og oplev naturen – hvad med bridge walking?

Hvis din far elsker naturen og gerne vil have en smule action i livet, kan du invitere ham med på bridge walking.
Her vil I sammen kunne gå over den gamle Lillebæltsbro. Oppe fra højderne kan I nyde den smukke udsigt. Husk kameraet så I kan mindes jeres gode dag og denne spændende oplevelse, som I havde sammen. Men hvem, hvis det bliver en succes, bliver dette måske ikke sidste gang i laver noget aktivt sammen? Mulighederne for aktivitet, action og natur er mange, når det gælder farsdagsgaver, du skal blot finde ud af, hvad din far bedst kan lide.

Gokart er sjovt for begge parter

Hvis både ud og din far har fart i blodet, er en tur på gokartbanen den perfekte farsdagsgave. Her kan I både være sammen og have det sjovt, men der er også plads til lidt velment konkurrence mellem far og barn.
Når du giver ham gaven, kan du vedlægge et kort, hvor du skriver, at du udfordrer ham til en tur på racerbanen, og at du tvivler på, at han kan komme først over målstregen. Dette vil uden tvivl motivere ham til at træde speederen i bund.

Klatring som den perfekte farsdagsgave til den aktive far

Hvis din far er en aktiv mand, der holder sig i form og elsker action, så kan klatring være en rigtig god gave til farsdag.
Det er både fysisk hårdt og super sjovt at klatre. Der findes en masse event-steder i Danmark, hvor du kan booke en times klatring til en ganske fair pris.
Derved kan du have sjov og aktiv kvalitetstid med din far, uden at det koster vildt mange penge.

Hvad med en tur på fodboldstadion?

En fjerde og sidste aktivitet, som heller ikke koster det store, er en fodboldkamp. Hvis din far elsker at se fodbold, kan du invitere ham en tur på stadion og se det lokale superligahold spille mod rivalerne. Så kan I nyde en fadøl og en god fodboldkamp i hinandens selskab – dette lyder faktisk som den perfekte må at fejre farsdag på.

Ligegyldigt hvilken gave du vælger til din far, skal du huske, at du giver ham de vigtigste gaver hver eneste dag. For mange forældre betyder de voksne børns nærvær mere, end du tror.

Giv os din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *