Uanset om du er til det klassiske ”Top Gun” look, de nyeste og smarteste trends eller bare skal have et par billige til at skærme dine øjne, så er solbriller til mænd altid vigtigt. Solbriller er nemlig ikke mere bare et praktisk stykke værktøj, som beskytter dine øjne mod solen. De er gået hen og blevet en nøgleting, når vi skal vælge, hvordan vi gerne vil udtrykke os og ses af andre mennesker. Ligegyldigt, hvordan du vil udtrykke dig, så findes der et kæmpe udvalg af solbriller til alle mandetyper. Bliv klogere på, hvilken type solbriller, der signalere hvad, lige her.

De tidløse eller de moderne

Det første store valg, som man skal gøre sig, når man skal investere i solbriller er, om man går efter et par dyrere og mere holdbare tidløse solbriller, som man kan hive frem sommer efter sommer, eller om man skal med på sommermodevognen og have et par briller, der passer perfekt til netop den kommende sommer.

Top Gun brillen

En af de mest klassiske og købte solbriller igennem mange år. Tom Cruise blev igennem de populære Top Gun film nærmest forbundet med den tidløse pilotbrille, som efterfølgende nærmest er blevet døbt Top Gun brillen. Denne solbrille kan du være sikker på er populær, og det kommer ikke til at ændre sig foreløbigt. Din far bar dem i sine unge dage, du kan bære dem det meste af dit mandeliv, og din søn kommer formentlig også til at eje sådan et par.

Hvis du en dag bliver træt af dem, kan du altid lægge dem i en æske i kælderen eller bagerst i skabet, og så hive dem frem igen et par år senere eller, når din teenage knægt begynder at interessere sig for mode. Så er der garanti for, at du bliver en populær far, der pludselig føler sig som en på 22 igen.

Sportsbrillen

En af de mest populære solbriller blandt danske mænd er sportsbrillen. Størstedelen af danske mænd dyrker sport i form af motionscykling, løb, tennis eller lignende, og derfor er det da også naturligt, at den sporty solbrille er enormt udbredt i Danmark. Solbrillen med det sporty look sidder altid godt på hovedet, og du er aldrig bange for at tabe den. Den sidder ofte tæt til hovedet, og beskytter derfor dine øjne super godt for solen samt vind og strandsand.

Selvom en sporty solbrille egentlig er lavet til at beskytte dine øjne imod sol, vind og insekter under cykling og andre aktiviteter, så bringer mange danske mænd denne solbrille med hjem i haven eller med sydpå på solferie. Den er enorm behagelig at have på, og sidder fantastisk på hovedet. Sportsbrillen giver et klart udtryk af en sporty mand med fokus på funktionalitet og effektivitet.

Hvis du dog går op i, hvilket udtryk du giver, og du ønsker, at ligne den mere moderne mand, der har styr på sin mode, er sportsbrillen et no go. Her skal du have flere par solbriller, hvor sportsbrillen hører til træningstøjet og hverdagstøjet eller sommertøjet har deres egen solbrille(r). Du går jo heller ikke rundt i cykelshorts, når du er på ferie.

Den sikre

Vi kender den alle sammen. Den helt almindelige standard solbrille ofte lavet i plastik, men fås også i lidt dyrere versioner i en form for glas, og med et meget firkantet stel. Den fås i et utal af farver og mønstre. Alt fra skrigende farver, til Stars and Stripes eller Union Jack flag til dyreprint og meget mere. Den fås i alle prisklasser lige fra få skillinger på gaden til dyrere mærker. Den er stabil og går ikke så nemt i stykker. Derudover passer den, selvfølgelig afhængigt af farven og mønstret, til alt tøj og alle situationer. En sort eller brun udgave går du aldrig galt i byen med.

Glassene

Et af de steder, hvor den største forskel kan mærkes direkte i øjnene er, når vi skal vælge glas. Det er dog få, der overhoved tænker over glassene. Der findes groft sagt 2 typer af glas. Farvet glas eller polaroid glas. Farvet glas er som navnet antyder glas, der er farvet i en mørkere farve. Det gør, at mindre lys når vores øjne. Polaroid glas derimod er glas, der er specieludviklet til at kunne sortere en bestemt mængde lysbølger fra. De tillader altså kun bestemte lysbølger at komme igennem alt efter lysbølgernes svingningsretning.

Med polaroid glas slipper du fuldstændigt for genskær. Dvs. du får optimalt ud af dem, når du f.eks. er ved vandet på en fisketur, bådtur eller bare ligger på stranden. Her vil du ikke opleve genskær fra vandet. På samme måde gælder i en hel banal hverdagssituation, når du kører på motorvejen, og der er genskær fra en våd vej. Polaroid glas er dyrere end farvet glas, men giver også en hel anden oplevelse, når du er i solen.

Investering eller de helt billige

Den sidste store overvejelse, som måske er den vigtigste, er, om du skal investere i et par ordentlige solbriller med polaroid glas eller om du skal hoppe med på vognen og købe dig et par billige på gaden, stranden eller i et supermarked. For de fleste afhænger det af formålet. Er du glad for f.eks. at fiske eller spille golf, så giver det rigtig god mening at investere i et par dyre solbriller. Skal du bare feste eller solbade ved poolen, så kan det sagtens give mening, at skaffe sig et par helt billige, der kan mistes uden den store sorg.

Giv os din mening

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *